Med en professionsbachelor i sygepleje har du opnået kompetencer til at læse på forskellige kandidatuddannelser. Har du ikke professionsbachelorgrad kræves en suppleringsuddannelse i sygepleje.
Der findes flere forskellige kandidatuddannelser, som du kan vælge at læse. F.eks. Kandidatuddannelse i sygepleje, Sundhedsfaglig Kandidatuddannelse, Kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab og Kandidatuddannelse i it og sundhed.
Mere om kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.)
Kandidatuddannelse i sygepleje er en direkte videreuddannelse i forhold til din grunduddannelse. Uddannelsen varer 2 år og du opnår kompetencer indenfor klinisk, uddannelsesmæssig samt ledelses- og forskningsmæssig praksis indenfor sygeplejen.
Uddannelsen udbydes ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab.
Mere om den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (cand.scient.san.)
På denne tværfaglige uddannelse lærer du at analysere og vurdere problemstillinger i forbindelse med sundhed og sygdom ud fra forskellige videnskabelige tilgange.
Studiet giver dig mulighed for at arbejde med teori og metode inden for såvel humaniora, biomedicin som samfundsvidenskab. Du får bl.a. undervisning i klinisk epidemiologi og biostatistik.
Redigeret 2. februar 2011
Copyright © www.sygeplejerskeuddannelsen.dk - Redigeret 2. februar 2011