Du kan godt søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, selv om du ikke er født og opvokset i Danmark. Du skal dog beherske det danske sprog både i tale og på skrift.

Du kan ligeledes godt søge ind på sygeplejerskeuddannelsen, selv om du har en eksamen fra et andet land. Du skal være opmærksom på at du skal søge i kvote 2 med frist den 15. marts.

Du kan finde ansøgningshæfte på de videregående uddannelser, Jobcentrene, Studievalg-centrene eller via Optagelse.dk. Hæfterne udkommer omkring 1. februar.

Adgangskrav for udenlandske ansøgere

  • bestået studieprøven i dansk for udlændinge (gælder ikke for ansøgere fra Norden)
  • bestået en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles med en dansk gymnasial eksamen.

På Styrelsen for International Uddannelse's hjemmeside kan du undersøge og få vurderet, om din eksamen er adgangsgivende til de videregående uddannelser i Danmark.
Såfremt du opfylder de betingelser, der er angivet under menuen Adgangskrav, er du selvfølgelig også berettiget til at søge uddannelsen.

Du skal være opmærksom på, at undervisningen incl. prøver som udgangspunkt foregår på dansk. Der kan være enkelte moduler, der afvikles på engelsk.

Mangler du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte studievejlederne på den institution, du vil søge ind på - eller du kan kontakte et af de regionale Studievalg-centre.



Redigeret 2. februar 2011
Copyright © www.sygeplejerskeuddannelsen.dk - Redigeret 2. februar 2011

Husk...

at du skal beherske det danske sprog i både tale og skrift

at du skal søge i Kvote 2, hvis du har en udenlandsk eksamen

at Styrelsen for International Uddannelse, de lokale studievalg-centre og de lokale studievejledere står klar til at hjælpe dig